Jylland Serie 1 Pulje 10

FORTJENT SEJR TIL BRAMDRUPDAM

Bramdrupdam

Endnu en kamp er overstået, hvordan endte kampen og stemte det overens med din vurdering af kampen?
– Vi vinder 1-0 i Kruså imod Bov i en kamp med livlige tilskuere der gjorde hvad de kunne for at stresse os, endda med røgbomber i en serie 1 kamp. Der blev annulleret 3 mål til os og 1 til Bov så der var godt gang i den.

Hvilke nøgleord vil du sætte på jeres og jeres modstanders præstation i kampen?
– Vi spiller en disciplineret omgang fodbold og jeg føler vi var overlegne, og at resultatet var fuldt fortjent.

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
– 4,5 stjerner. Vi sku ha scoret 2 mål mere, men vi holder 0’et og det ene af vores mål var 1 meter over stregen ifølge en dommer der var tilskuer til kampen og stod bedre placeret end linjedommeren i den situation.

Der er et par runder igen for de fleste hold. Hvordan ser du mulighederne i de sidste kampe?
– Det er sindsygt tæt både i toppen og i bunden, så intet er afgjort. Det bliver spændende, men jeg har tillid til gutterne!