Danmarksserien Pulje 1

UAFGJORT I LOKALOPGØRET MELLEM LSF OG BSF

FOTO: LSF

Hvem mødte I denne weekend og hvad blev resultatet af kampen og hvem scorede jeres mål?
Vi spillede 1-1 i lokalopgøret mod BSF. Vores mål blev scoret af Marcus Weiss.

Hvad betyder kampens resultatet for jer i tabellen?
Pudsigt nok endte de fire kampe i rækken uafgjort så det er status quo. Vi er stadigvæk seks points efter Roskilde, men også  stadigvæk nr. 2.

Ser man på kampen over 90 min, stemmer resultatet overens med spil og chancer – hvorfor/hvorfor ikke?
Tja….talte med BSF efter kampen og de var nok mere tilfreds med uafgjort end vi var, men de havde en stor chance kort før tid – og det havde vi også – så det kunne godt have gået begge veje.

Der er tit fokus på dommerpræstationen – hvordan vil du beskrive denne i jeres seneste kamp?
På trods af at det var lokalopgør gjorde dommertrioen det fremragende. Måske en af de bedste præstationer af en dommer i år på vores bane. Han forstod virkelig at tage temperaturen på spillerne og var årvågen og klarede det mange gange igennem dialog. Også under spilstop.