Jylland Serie 2 Pulje 16

FANTASTISK COMEBACK OG OVERLEVELSE I HERNING FREMAD

FOTO: Herning Fremad

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde og hvad blev resultatet af kampen?
– Vi vandt 6-1 over Vildbjerg SF og med Bording og Silkeborg Kamm. sejre så sikre vi os en ny sæson i rækken. Fantastisk comeback efter vi blot havde 1 point efter 6 kampe !

1-0 Selvmål
2-0 Gibril Dambelly
2-1 Selvmål
3-1 Nikolaj Søndergaard Ælmholdt
4-1 Jákup Malik Jørgensen
5-1 Izet Sabanagic
6-1 Jákup Malik Jørgensen

Hvordan vil du beskrive opgøret og hvad betød resultatet for jeres i tabellen?
– På nær lige en lille fadæse ved deres reducering til 2-1 og gult kort til vores keeper med efterfølgende 10 minutters undertal, så var der aldrig tvivl om at vi ville vinde den kamp. Vi var bare et par klasser bedre end Vildbjerg og vi fik sat en tyk streg under at vi hører til i rækken! Selvfølgelig var der nerve i kampen, men vi vidste at 1 point var nok da to andre resultater gik hjem. En fantastisk følelse at vi overlever i rækken efter en følelsesmæssig rustjebanetur set over 14 kampe!

Hvordan vil du beskrive jeres modstanders præstation og hvorfor?
– De kom for at prøve at spille med og har også i momenter nogle muligheder. Men generelt har de ikke en chance i dag og er også kun farlige i de 10 minutter hvor vi er i undertal.

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
– 25 stjerner til de godt 25 mand vi har brugt gennem sæsonen, 14 stjerner til de 14 mand på banen og 1 stor stjerne til træner Admir Muratovic for en flot redning på en ellers svær sæson!