Danmarksserien Pulje 3

HERNING FREMAD-HOLDLEDER: RAR DOMMER KOSTEDE OS ALLE 3 POINT

Herning Fremad Jesper Pinkii

Hvem stod I overfor i seneste spillerunde og hvad blev slutresultatet?
– Vi mødte Odder IGF på udebane og fik det ene point med hjem til Herning efter en 2-2 kamp hvor Odder scorer til 2-2 i 3 minutters overtid.

Hvordan vil du beskrive jeres præstation i kampen og hvad vil du gerne fremhæve og hvorfor?
– Vores første halvleg er lidt op og ned. Odder har bolden mere end vi har men bliver kun sporadisk farlige. Vi lurer på omstillinger og det giver pote da Jonas ’P’ Pedersen bringer os foran. Efter pausen kommer vi fantastisk ud da Mathias ’M’ Morgenstern brager årets mål ind fra distancen. Vi har også et skud på stolpen der ville have gjort det til 0-3, men det rakte heldet ikke til. I resten af halvlegen er det Odder der jagter mål. De får 1-2 målet på et længere angreb vi ikke får afværget. Efter det overtog manden med fløjten showet og sørgede for at Odder fik alle muligheder for at komme tilbage. Jeg er helt bevidst om at det jo ikke er Odders skyld, men det ender alligevel med at de får gavn af det. Det starter med et meget tilfædigt og tyndt straffespark, som Seb redder på smukkeste vis. Så dømmes der meget meget tynde frispark på kanten af vores felt. Så skal der pludselig gives gule kort, okay. Vores Jákup laver et (igen) MEGET tyndt frispark, det kvittere dommeren med et gult kort til Mathias Morgenstern. Vi gør ellers hvad vi kan for at hjælpe dommeren, men nej. Det gule kort står. Vi er her indenfor de sidste 10 minutter. Så går det selvfølgelig hverken værre eller bedre end at det 5. tynde frispark til Odder skal dømmes på kanten af vores felt. Mathias sparker bolden væk, i det der ligner en vurderingssag, og modtager rødt kort. Odder scorer og vi står tilbage med en lang lang næse. Men 1 point mod nedrykkerne fra 2. div er godkendt. Men vi er skuffede! Efter kampen overvejede vi at appellere det røde kort, men bedømmeren og dommerne har trukket det 1. gule kort til Mathias tilbage, men da der er givet rødt kort senere får han nu 1. spilledags karantæne. Utrolige regler, men sådan et livet.

Hvilket ord føler du bedst beskriver kampen som helhed?
– En frustreret Odder spiller sagde det meget godt da han talte med dommerne efter kampen. ”Der er 22 spillere, der kan se det” med klar reference til at begge hold var meget utilfredse med en rar ung dommer, der desværre bukkede under for presset af at have bedømmer på i en kamp med utrolig mange dueller. Han kostede os alle 3 point i dag.

Hvor mange stjerner (ud af 6) vil du give jeres præstation og hvorfor?
– Fra 6 til 3 stjerner for os, på 10 minutter i anden halvleg. Men vi fik point og vi tager alle de point vi kan få.