Danmarksserien Pulje 1

LSF MANGLER DEN SIDSTE STABILITET

FOTO: LSF

Hen over vinteren er der så ”dømt ferie” hos jer, eller står den på indendørsfodbold eller futsal?
Den står på futsal for mange af spillerne!

Hvordan vil du beskrive niveauet i jeres række hen over efteråret og er du overrasket over niveauet?
Tja….jeg skrev tidligere at det hold som var mest stabilt ville være etter. Det holder stik da Roskilde KFUM bare ikke har så mange ”udfald” som alle andre. Synes kvaliteten er lidt lala – os selv inklusiv. Det er mere kynisk fodbold en sprudlende fodbold.

Hvilket hold var i dine øjne ”efterårets-hold” og hvorfor? Samt hvilket hold levede derimod ikke op til de forventninger du havde til dem og hvorfor?
Roskilde har bare leveret. BSF er overraskelsen med deres mange unge spillere. Det er godt arbejdet af trænerteamet der bare bygger på – bl.a. med to uafgjorte kampe mod netop Roskilde. Den negative overraskelse er Herlev som altid har spillet med i toppen – hvad der er sket ved jeg ikke, men mon ikke de kommer igen?

Set i bagklogskabens klare lys, var der noget I burde have gjort anderledes i efteråret og hvis ja hvilket?
Tror vi har fået det ud af det som vi kan. Vi mangler lige den sidste stabilitet for at nå duksepladsen.