Jylland Serie 1 Pulje 8

HORSENS FREJA-SPILLER: BRABRAND HAR VÆRET ET NIVEAU OVER ALLE ANDRE

FOTO: Horsens Freja (foto: Dorthe Adelfred)

Hvilket hold var i efteråret rækkens positive overraskelse og hvorfor har de overrasket dig positivt?
– Der er ingen tvivl om, at Brabrand har været et niveau over alle andre i denne sæson. Jeg synes som sådan ikke, at det er en overraskelse, de har ligget rigtig godt til de seneste sæsoner. De har spillet god fodbold, og har været meget stabile sæsonen igennem.

Som regel er der også et hold der skuffer, hvem var den negative overraskelse og hvorfor?
– JAI har haft det svært, og det er klart, at når man kun opnår 3 point henover så hører man ikke til i puljen og rykker fortjent ned. Så det har været en overraskelse, at der var så stor forskel på dem og de andre hold i puljen.

Hvis du skulle fremhæve en træner fra en anden klub, hvem har så gjort et positivt indtryk på dig og hvorfor?
– Jeg elsker altid at spille mod Kim og hans AGF hold – det er nogle fede kampe og nogle sympatiske gutter! Uanset hvordan de har ligget eller hvordan vi har ligget henover de seneste sæsoner, så har der i vores indbyrdes kampe altid været tætte opgør og god fight! Herudover er det naturligvis sjovt for os Freja spillere at møde vores ærkerivaler fra HT med Algreen i spidsen. Det er kampe hvor tinderne går højt, men på en god måde som oftest. Herudover vil jeg selvfølgelig gerne fremhæve vores egen træner Dvinge også, der har formået at vende et hårdt forår til et super flot efterår, der gør, at vi lå med i toppen i lang tid og ender på 3. pladsen – det har været sjovt, at være en del af, og han har formået at skubbe højt humør og en god træningsmentalitet ind i truppen.

Samt hvilken spiller fra en anden klub kan du fremhæve for en ekstraordinær præstation og hvorfor?
– Det er svært at komme udenom Mikkel Terkelsen fra IFSK, der bare gjorde vanvittigt ondt på os i den ene af vores kampe. Vi havde meget godt styr på ham i vores første kamp, men da vi kom på kunst i Aarhus, var hun ustyrlig.
Det samme gælder sig for Ostenfeld i Braband, som jeg har fornøjelsen af at stå overfor hver gang vi krydser klinger med Brabrand. En spiller der har niveau til mere end serie 1, og han skal nok få gjort nogle backs rundtossede i JS også.