Jylland Serie 2 Pulje 17

SKØDSTRUP-ASSISTENT: SKUFFENDE EFTERÅR AF HADSTEN

Foto: Skødstrup SF

Hvilket hold var i efteråret rækkens positive overraskelse og hvorfor har de overrasket dig positivt?
Det må blive TRIF. Et godt ungt hold, som viste sig flot frem som oprykker. De er gode på bolden og har en tydelig måde at spille på. Dog har de også i nogle af kampene haft marginalerne på deres side.

Som regel er der også et hold der skuffer, hvem var den negative overraskelse og hvorfor?
Klart Hadsten. De rykkede i foråret ned med et brag fra serie 1 – det samme skete i efteråret fra serie 2. De to nye trænere – Mads og Jan – skulle forsøge at redde stumperne, men det var en umulig opgave. Fortjente nedrykkere. Skuffende af så stor en klub.

Hvis du skulle fremhæve en træner fra en anden klub, hvem har så gjort et positivt indtryk på dig og hvorfor?
Asger Bartram fra VRI er en dygtig ung fyr – og en meget behagelig person. Vi har haft mange gode kampe imod VRI de seneste sæsoner – heldigvis med os med de fleste sejre.

Samt hvilken spiller fra en anden klub kan du fremhæve for en ekstraordinær præstation og hvorfor?
Der et par stykker. Jeppe Madsten fra VRI er en rigtig dygtig centralmidt. Frederik Ougaard fra TRIF – en dygtig kantspiller. Han skal dog udvikle sit løbepensum og arbejde mere defensivt, hvis han vil mere. Christian Schmidt fra HOG Hinnerup en skarp angriber. Selvom Hinnerup rykkede ned, så endte han som topscorer.