Danmarksserien Pulje 3

PROFESSIONELT CRUSH FRA HERNING FREMAD-HOLDLEDER

FOTO: Jesper Pinkii Christensen, Herning Fremad

Hvilket hold var i efteråret rækkens positive overraskelse og hvorfor har de overrasket dig positivt?
– Ud over os selv, så vil jeg sige rækkens første plads. Nu ved jeg ikke lige hvad SfB-Oure havde af forventninger til sæsonen. Men efter en lidt vaklende start så synes jeg faktisk de viser at de kan og vil spille fantastisk fodbold. De har en god organisation på og udenfor banen og står godt i alle rækker. Om det så er en overraskelse at de ligger nr 1, det ved jeg ikke, men de spiller virkelig flot og seværdigt fodbold.

Som regel er der også et hold der skuffer, hvem var den negative overraskelse og hvorfor?
– Det er lidt svært at sige, men hvis jeg skulle prøve at komme med et bud, så må det være Odder. De kommer som nedrykker fra 2. division og har kæmpet lidt med at få gang i spillet. Jeg synes dog deres resultater er opadgående og jeg er sikker på de kommer blæsende ud til foråret båret frem af deres nye cheftræner Carsten Hemmingsen. Men efterårets skuffelse må ligge hos dem.

Hvis du skulle fremhæve en træner fra en anden klub, hvem har så gjort et positivt indtryk på dig og hvorfor?
– Jeg vil faktisk gerne fremhæve Rene Lindharth fra OKS. Vi vinder lidt heldigt 4-1 på udebane i sæsonens første kamp. Ikke lige noget der indbyder til venlighed, men han kom faktisk over midt i vores sejrsrus og brugte lidt tid på at tale med vores trænere og spillere. Helt nede på jorden og imødekommende. Nice type !

Samt hvilken spiller fra en anden klub kan du fremhæve for en ekstraordinær præstation og hvorfor?
– Jeg har jo et lille professionelt crush på Mark Tubæk fra Otterup B&IK (som jeg også har fået lidt røg for i Fremad på træner gangen). Men han kan altså bare et eller andet, teknisk, med en fodbold som jeg ikke har set hos andre i de kampe jeg har fulgt i år.