Danmarksserien Pulje 4

STØTTEN PÅ SPAREKASSEN VENDSYSSEL ARENA ER UVURDERLIG FOR SÆBY

IF Skjold Sæby

Hvilken kamp vil du fremhæve som jeres “svendestykke” i efteråret og hvorfor peger du på denne?
– Da vi vinder 2-1 over Holstebro på udebane, efter at have været bagud ved pausen. Ikke på grund af taktiske genistreger, peptalk, justeringer eller andet udefra. Det der gjorde mig glad var at de værdier som vi har arbejdet med gennem sæson strålede klart og tydeligt igennem – alle udførte de opgaver som de havde fået og mistede aldrig fokus igennem kampen. Kan vi få flere af den type præstationer, så overlever vi i DS.

Er I hen over efteråret gået fra banen med følelsen af I ikke leverede det I kunne – hvis ja, hvad gik galt?
– Jeg vil nævne vores kamp ude mod Aarhus Fremad, som var helt uacceptabel rent præstationsmæssigt fordi at der var fokus på alt andet end fodbold den lørdag. En måneds tid senere, kom den største skuffelse i efterårssæsonen nemlig vores nederlag ude mod Viby hvor vi fortjent tabte 3-1.

Hvordan har det set ud tilskuermæssigt for jer og har I også haft opbakning, når i har været på udebane?
– Vi har de bedste tilskuere i Sæby og den opbakning vi får på hjemme på Sparekassen Vendsyssel Arena er uvurderlig. Vi sætter pris på alle de loyale mennesker som kommer og støtter op om os og vores klub. På udebane har vi været glade for alle dem som har kørt rundt og besøgt vores kampe på trods af de fleste kampe er 2 timer væk.

Hvis du skulle fremhæve en udebane, hvilken vil du så fremhæve og hvorfor er det et godt sted at spille?
– Holstebro og Nørresundby var en rigtig fine oplevelser og nok de eneste steder der kan hamle op med vores egen hjemmebane.

Hvem har og hvorfor spyttet mest i bødekassen i løbet af efteråret og hvad er jeres ”sjoveste bøde” i bødekassen?
– Jeg ved ikke om du kan kalde den sjov, men hvis du spørger ind til en bøde, så giver det en bøde, uden nødvendigvis at du får et svar får på din bøde. Også mener jeg personligt at bøde på 25 kr. for at tage sandwich nr. 2 uden at spørge Kenneth, er for lille..