Københavnsserien

BOMBER-BO FIK NETMASKERNE TIL AT BLAFRE I HUSUM

Foto: Husum Boldklub

Hvad var jeres fodboldmæssige højdepunkt i foråret og hvorfor vil du gerne fremhæve netop dette? Samt hvilken kamp står indprentet som den største skuffelse for jer og ”hvad gik galt”?
På papiret 10-1 over Prespa, men det var sgu ikke en gang en ordinær indsats, vi kunne have skiftet holdet med 11 vilkårlige tilskuere i pausen og selv 4.2 i promille havde de kørt den hjem. Spillemæssigt vil jeg faktisk nævne 2 kampe. Vi slog vores akilleshæl fra KB i en meget moden indsats, dem har vi altid problemer med, men de havde ingen chancer i kampen og producerede en hel del. Det var en holdsejr, og det er vel meget af det denne sport handler om, hvis man koger det lidt ned. Vi sendte B1903 spillerne hjem med et 4-1 nederlag, først ville de spille fodbold, der var vi langt bedre end dem, så ville de slås, det gjorde vi også bedre og til sidst ville de trøstes, det gad vi ikke være med til, så de fik lige en lussing mere i form at et 4-1 mål. Igen en fejlfri indsats, kronet med en flugter af en anden verden af Nicolai Nielsen, man kan se målet hvis man på youtube søger efter ‘Peter Foldgast mod FCM’. Skuffelserne er lige så mange, hvis ikke flere. FB 2-2 i en kamp vi var klart bedst, Tårnby 2-2 i en kamp vi var noget bedre, Personligt må det være Hvidovre kampen hvor jeg har et overligger ud spark og misser min markering så de scorede til 1-0. Vi spillede 2-2 mod et af rækkens dårligste hold i en kamp vi død og pine skulle vinde. Hvis du ikke kan lukke aftalen på natcafeen, er det ligegyldig hvor stort et lem du har, så går du altså alene hjem.

Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på en omgang let sommertræning ind imellem, eller holder i et velfortjent hvil? Samt skal i deltage i nogle sommerturneringer og hvis ja hvilke og hvornår?
Jamen vi har jo haft gang i et trænerskifte, så for at være klar på ham, havde vores assistent, Kristian Dines, givet os et afrikansk inspireret løbeprogram så vi virkelig kan vise os frem. Halvdelen af truppen er dog til VIP fest med silikonefyldte influencers på 17 år et sted sydpå, lyder meget kedeligt for en gift mand som mig (Konen læser med).
Vi har fået Jonas Borup som træner, meget ambitiøs person der har flere oprykninger på cv’et, end min far havde damer, og han levede efter mottoet ‘man skal ikke være nærig med noget man har fået gratis’. Egentlig også ‘er der ikke til en håndfuld, er der til en mundfuld’, men det er lige meget i denne sammenhæng.
Vi har planlagt to træningskampe mod Albertslund og Liria fra SS, hvilket er helt fint, da de sommerturneringer er til mere skade end gavn. 3 kampe på 3 dage er selvmord.

Hvem har været jeres X-Faktor – den afgørende mand der har løbet de ekstra meter og kæmpet til sidste blodsdråbe og hvorfor?
Stage er vokset meget og er gået hen og blevet en meget afgørende spiller, ikke at det kan ses på mål/assist listen, men han fylder bare uhyggeligt meget, både i det åbne spil, men i særdeleshed på standardsituationer, og han er stærk som en okse. Vi har været nødsaget til at købe et ekstra anførerbind, for Yannick kan ikke fylde det ud når Stage har haft det på. Sol løb altid de sure meter, men når man er 43 er formen jo heller ikke helt god længere. Ellers kan jeg sgu godt lide Alex, jeg troede personligt ikke at han havde niveau til mere end serie 1, på de gode dage, men han er bare blevet bedre og bedre, en fed rejse at være vidne til.

Hvem fik netmaskerne til at blafre flest gange og hvem er jeres assistkonge?
Bomber Bo blev jo topscorer fra rækken, hvis man lige fjerner straffesparksprinsen fra Tårnby. Han kan ikke finde ud af fodbold. Han kan tæmme en højder hver anden gang og så kan han finde ud af at score mål, samme type som Jamie Vardy, bare noget pænere og med marginalt mindre kenidsfaktor. Jeg lavede selv flest assist, også for rækken.