Sjælland Serie 1 Pulje 1

BATTERIERNE BLIVER OPLADT I HUNDESTED

FOTO: Nicklas Granzow, Hundested

Hvad var jeres fodboldmæssige højdepunkt i foråret og hvorfor vil du gerne fremhæve netop dette? Samt hvilken kamp står indprentet som den største skuffelse for jer og ”hvad gik galt”?
Vil klart mene at vores pokalkampe samt udekampen mod Hørsholm er de kamp hvor vi spillemæssigt har været på højst niveau. Det er dette niveau vi skal ramme, hvis vi skal gøre os gældende i sjællandsserien, så vi skal til at stille højere krav til os selv. Største skuffelse må være at vi smider 2-0 i de sidste 10 minutter i kampen om sjællandsmesterskabet mod Vordingborg men udover det, så synes jeg hver gang vi har tabte i dette forår været synligt, hvad vi som hold skal arbejde med. Så vi er fortrøstningsfulde i forhold til at udvikle holdet og skabe de resultater vi gerne vil.

Hvordan skal i bruge sommerpausen – står den på en omgang let sommertræning ind imellem, eller holder i et velfortjent hvil? Samt skal i deltage i nogle sommerturneringer og hvis ja hvilke og hvornår?
Vi skal bruge den på at lade batterierne op til den nye sæson hvor der venter nye og store udfordringer både i pokalturneringen og sjællandsserien. Vi skal stadig holde os i gang, da presæsonen er ultra kort og vi allerede 8 Aug skal spille første kamp. I skrivende stund kender jeg ikke vores træningskampe andet end at vi starter træning op igen 23 juli.

articles banner

Hvem har været jeres X-Faktor – den afgørende mand der har løbet de ekstra meter og kæmpet til sidste blodsdråbe og hvorfor?
Jeg synes faktisk det er svært at tag en enkelt person ud, da det har været en mega holdpræstation at vi er kommet i mål. 52 point vidner om kvalitet og sammenhold der vil noget. Så her vil jeg gerne rose hele teamet omkring holdet, som virkelig har ydet en indsats for skabe de bedste rammer for fodbold i Hundested.

Hvem fik netmaskerne til at blafre flest gange og hvem er jeres assistkonge?
Den tager Nicolai Jægergaard med meget flotte 20 scoringer og det viser bare hvilket udvikling han har været igennem. Det er virkelig flot og godt gået. Jeg glæder mig til at se hvordan han tackler en række højere – personligt så undre det mig ikke flere klubber hiver i ham, men vi er glade for ham og håber han fortsætte den flotte udvikling.