Jylland Serie 1 Pulje 6

Støvring skal fortsætte udviklingen under Calle

FOTO: Støvring IF

Hvad var jeres største styrke i efteråret og hvor mener du der skal sættes ind, for at skabe forbedringer til forårssæsonen?
– Vi viste rigtig gode takter jo længere hen på sæsonen, vi kom. Calle implementerede et systemskifte, som virkelig fik eget spil og presspil til at fungere. Vi skal udvide egenskaberne i det system individuelt og som hold. Slutteligt skal vi have alle til at ville vinde hver kamp – vindergenet. Vi er vores egen værste fjende.

Hvem står på stregen hos jer og hvad er jeres målmands største styrke som spiller?
– Mikkel Blad Krogh. Fremragende målmand med få mangler. Han er enormt dygtig med fødderne, og så har han en evne til at redde point med hans redninger.

Hvad forventer du af det kommende forår for jer som hold og dig generelt set?
– Jeg forventer vi blander os i toppen af rækken. Alt andet ville være en skuffelse.

Begynder det at ligne I kan stille med en stærk start 11´er, eller er folk ikke kommet ordentlig i gang endnu?
– Vi døjer med et par skader, specielt i den defensive del af start 11’eren. Når de vender retur, så kommer vi til at stå stærkt.

Har I spillet træningskamp i denne uge, hvis ja – hvem mødte I og hvad blev kampens resultat?
– Vi mødte Aalborg Chang og spillede 1-1.