Sjællandsserien Pulje 1

Stærkt sammenhold i Albertslund

FOTO: Albertslund IF

Hvad var jeres største styrke i efteråret og hvor mener du der skal sættes ind, for at skabe forbedringer til forårssæsonen?
– Sammenhold uden for banen. Selvom spillet ikke kørte som vi havde ønsket, så holdt drengene sammen, og gik ikke på kompromis med deres sammenhold. Det er ganske enkelt. Spillet skal blive bedre. Vi skal finde troen frem igen og spilledet fodbold som jeg ved vi kan, og vi gentagende gange viser til træning.

Hvem står på stregen hos jer og hvad er jeres målmands største styrke som spiller?
– Daniel Jespersen. Jeg fornærmer vel ikke nogen ved at sige han er rækkens bedste målmand. Han er kun årgang 96 og har spillet 1.div i Helsingør. Som ungdomsspiller blev han kåret til årets talent i FCK. Han har som sådan ikke nogle svagheder. God i luften, vanvittig på stregen og har et overblik der hjælper hele vores hold. Man kan med rette sige at han er en af de vigtigste både på og ude for banen.

Hvad forventer du af det kommende forår for jer som hold og dig generelt set?
– Jeg forventer god fodbold og mange flere point på kontoen. Vi er blevet forstærket med 3-4 rigtig dygtige spillere, som jeg ser meget frem til at se i aktion.

Begynder det at ligne I kan stille med en stærk start 11´er, eller er folk ikke kommet ordentlig i gang endnu?
– Vi er startet vores pre-season senere på grund af futsal, hvor vi har et hold i landets bedste række. Så vi har ladet vores futsal spillere spille sæsonen færdig, inden de starter ordentlig op.

Har I spillet træningskamp i denne uge, hvis ja – hvem mødte I og hvad blev kampens resultat?
– Vi har spillet to træningskampe indtil videre. Det er blevet til sejre mod henholdsvis Gørslev og FB på 3-0 og 1-0. Så vi er ganske tilfredse, i sær med tanke på vi endnu ikke har kunne stille i stærkeste opstilling.Rasmus Bjørn, Albertslund-Assistenttræner, har fået en snak med Ligabold.dk, før den kommende forårssæson skal skydes igang. Læs blandt andet om hvilke forventninger der er til holdet.