Københavnsserien

FC UDFORDRINGEN MØDER MEDOPRYKKERNE FRA FC GRÆSRØDDERNE

Foto: Jonas Haugegaard, FC Udfordringen

En ny spillerunde venter lige om hjørnet, hvem skal I møde og hvornår skal kampen spilles?
– Vi møder vores medoprykkere fra Græsrødderne hjemme i Valby kl. 13.

Hvilket kendskab har du til jeres kommende modstander?
– Vi kender dem godt, eftersom vi også lå i række med dem sidste år. Nogle vil kalde dem tidligere fodboldspillere, men de er i høj grad nuværende fodboldspiller med – i hvert fald i denne række – høj kvalitet over hele linjen. Vi havde nogle gode og tætte kampe med dem i sidste sæson og glæder os til at have endnu en af slagsen.

Hvad gør I kommer til at stå med de 3 point?
– Hårdt arbejde og kynisme.

De fleste er halvvejs igennem efterårssæsonen, hvordan vil du beskrive jeres sæson indtil nu og hvorfor?
– Den har været svingende. Vi vidste godt, at vi skulle bruge noget tid til at vænne os til rækken og tempoet, men i de seneste kampe er vi begyndt at få de point, vi synes, vi fortjener, så jeg tror på, at der ligger flere og venter.