Københavnsserien

HVOR STÅR OPRYKNINGSFAVORITTERNE FRA HUSUM

Foto: Husum Boldklub

Sæsonpremieren står for døren. Hvem møder I samt hvor og hvornår skal kampen spilles?
Vi spiller mod Skjold i fælledparken, lørdag kl 15.

Hvilket kendskab har du til jeres kommende modstander og hvad er dine forventninger til opgøret?
De sidste 3 kampe har været en tæt omgang. 0-1 til os sidst, forrige gang 2-2 og den fra efteråret kan jeg ikke huske, men det var sikkert tæt. Det eneste jeg kan huske fra sidste kamp var en frygtelig masse undskyldninger efter de tabte. Det var vist de u19 spilleres skyld, så vi må se om der bliver skiftet lidt ud i truppen, de kan jo have mistet lysten til at spille for seniorholdet.

Hvilken spiller kunne gå hen og blive Jeres X-Faktor i sæsonens første kamp og hvorfor?
Jeg har et godt øje til Nicolai Nielsen, hvis han får et blæs derhjemme før kamp og hans blødkogte æg er perfekt blødende, så tror jeg han bliver farlig. Han er i hvert fald brandvarm til træning når han er afstresset og mæt. Lidt ligesom teenagere.

Hvem mødte I denne weekend og hvad blev resultatet af kampen og hvem scorede jeres mål – samt hvad tager I med jer fra opgøret?
Vi mødte Liria fra Sjællandsserien og spillede 2-2 i en noget lige kamp hvor der blev gået til makronerne, og efter forrige kamp med lidt for mange følelser, var det rart at møde et hold der ikke forvekslede følelser med vold, det kan jo være svært. Når jeg bliver rigtig glad for at se konen derhjemme får hun normalt også lige en knytnæve, så ved hun jeg elsker hende. Vi fik prøvet lidt af, og der er jo fordele og ulemper, men der var flere fordele end ulemper ved de fleste ting, så alt i alt synes jeg det var en rigtig god kamp. Og så selvfølgelig en masse meter i benene, vi er godt rustet til sæsonen.

Hvis du skulle sætte en overskrift på jeres kommende kamp ud fra dine forventninger, hvordan vil den så lyde og hvorfor?
Hvor står oprykningsfavoritterne fra Husum?