Danmarksserien Pulje 4

SÆBY SKAL HOLDE ØJE MED THOMAS DALGAARD

IF Skjold Sæby

Hvem skal I møde i den kommende spillerunde og hvad er succeskriteriet for jer?
– Vi skal møde Silkeborg KFUM hjemme på Sparekassen Vendsyssel Arene kl. 13:30. Vores succeskriterier er at vi er afklaret i vores aktioner og vores fokus er i top gennem hele kampen. Sidst vi mødte Silkeborg straffede de vores til tider sløset forsvarsspil og det ønsker vi at revanchere på lørdag.

Hvad kan man som tilskuer forvente, hvis man trodser kulden og vil se efterårsbold?
– En flot græsplæne, 5,6mm nedbør med en frisk breeze på 9 m/s fra sydvest, Henning har grillpølserne klar og ikke mindst et fokuseret Sæby hold der vil forsøge at skabe så mange målchancer som muligt mod et solidt Silkeborg KFUM hold. Vi vil rigtig gerne give vores tilskuere en god afslutning på 2019, hvor vi har fået rigtig flot støtte.

Hvilke ord føler du bedst beskriver den modstander I står overfor?
– Et dygtigt mandskab med nogle store profiler med erfaring fra et højere niveau. Så må vi ikke glemme at have et vågent øje på deres topscorer Thomas Dalgaard. Silkeborg KFUM kombinerede virkelig flot i vores seneste møde med dem.

”Åben Mikrofon” – hvad vil du fremhæve som det mest positive ved efterårssæsonen og hvad har været den største negative oplevelse!
– Det mest positive med vores sæson har været vores overgang fra JS til DS, hvor vi trænede igennem hele sommeren som én klub og virkelig gav den fuld skrue på fodboldbanen, dette gav os overskud, nogle gode resultater og point som lagde en god bund for overlevelse. Vi har ligeledes også nogle individuelle succeshistorier på holdet som jeg kan kommentere på en anden gang. Det største negative oplevelse er ikke noget vi fokuserer på, de negative oplevelser vi har haft, lærer vi af også handler vi med det samme hvis det er muligt.