Jylland Serie 2 Pulje 16

HERNING FREMAD SEJR SIKRER DEM KONTAKT MED HOLDENE OVER STREGEN

FOTO: Jesper Pinkii Christensen, Herning Fremad

I spillede tirsdag aften, hvordan gik det ?
Vi vinder 4-3 på udebane over Bording IF hvor vi kommer bedste fra start og skaber flere gode tilbud. Da vi kommer foran 1-0 falder vi desværre lidt ned og Bording IF kommer meget bedre med. Resten af kampen er lige og bølger skiftevis fra den ene ende til den anden. Bording kommer på 1-1, Jákup bringer os foran, Bording kommer tilbage og kommer foran. Da vi nærmer os overtiden og alt ser fortabt ud, så scorer vores nordmand, Gibril, på et…. jamen det er vel et hail mary spark mod mål, da deres keeper kikser et udspark. På en eller anden måde kommer den, med sne på, ned og går ind. Fuldstændig uvirkeligt! I 94 minut får vi så straffe da Ermin falder i feltet, Cigar scorer og vi lever endnu i Serie 2. Det var virkelig en hård skæbne for Bording, men super fedt for os!

Hvem skal I møde i den kommende spillerunde og hvad er succeskriteriet for jer?
– Vi møder Silkeborg B på lørdag, hjemme kl 16:00. Vi skal vinde. Intet mindre. Det kan vi også godt. Hvis vi fortsætter med at spille flot offensiv fodbold og så længe vi kan prikke 3-4 mål ind, så er jeg ikke nervøs. Men det bliver spændende og tæt. Så lidt nervøs er jeg nok alligevel !

Hvilke ord føler du bedst beskriver den modstander I står overfor?
– Silkeborg er pressede. De kom flot tilbage mod Aulum i sidste kamp. Men det kostede 2 spilledags karantæne til deres mest scorende spiller. Så er spørgsmålet om de kan rejse sig igen. Jeg er sikker på at de er klar til krig