Danmarksserien Pulje 3

TOPKAMP MELLEM HERNING FREMAD OG SFB OURE

FOTO: Herning Fremads klubhus

En ny spillerunde venter lige om hjørnet, hvem skal i møde og hvornår skal kampen spilles?
– Vi møder Sfb-Oure FA på hjemmebane lørdag kl 14:00

Hvem er “den usynlige profil” på jeres hold, manden der tager de ekstra meter og hvem forventer du prikker kuglen i kassen?
– Den usynlige profil finder vi i bagkæden. Det er Sune Thesbjerg der er kommet til Fremad fra Spjald IF i denne sæson. Han har været utrolig stabil i de første kampe og slider og slæber selvom lungerne hænger ud af halsen på ham. De ekstra meter tager Nybo på midtbanen og målscoren har vi i Thomas ’Lord’ Lauritsen. Topscoren i Danmarksserien med 5 mål i 3 kampe !

Hvad er succeskriteriet i kampen og hvorfor?
– Vi vil nok være tilfredse med point på hjemmebane mod SfB og det vil vi fordi de, allerede nu, har vist at de vil ligge i toppen og måske også er favoritter til at rykke op. De satser stort i ungdomsafdelingen og har et imponerende setup! Men giver det os en lillefinger så tager vi gerne hele armen og de 3 point !

Hvis du skulle sælge kampen, hvad kan man som tilskuer så forvente af kampen?
– Uanset hvem der er favoritter så er det jo en tidlig topkamp i Danmarksserien. Det bliver 26 grader og vi sælger stadionpølser og fadøl til 25 kr stk. hele dagen. Så kan det næsten ikke blive bedre!