Sjællandsserien Pulje 1

OPTIMISMEN BOBLER I HUNDESTED

Hundested

En ny spillerunde venter lige om hjørnet, hvem skal I møde og hvornår skal kampen spilles?
Vi skal møde Helsinge som kommer på besøg på Hundested Stadion på lørdag kl 14.00

Hvilket kendskab har du til jeres kommende modstander?
Vi mødte dem i en træningskamp for 4-5 uger siden, så vil helt sikkert sige at vi er blevet klogere på dem. Helsinge er et godt solidt fodbold hold som vi har respekt for, men føler også vi har muligheder i mod. De er kommet rimeligt i gang med sæsonen og jeg forventer en seværdig kamp på lørdag.

Godt begyndt er halvt fuldendt, siges der, men føler du den sætning passer på jeres start på sæsonen hvorfor/hvorfor ikke?
Ja det passer meget godt på os. Inden sæsonen startede kunne man godt lidt frygte vores start program med Albertslund og Stenløse, men vi har håndteret det rigtig fint. Vi har tempomæssigt kunne følge med, men også erfaret at det går noget hurtigere i sjællandsserien end serie 1. At vi som oprykker står med 6 point på to kampe er fantastisk udgangspunkt, men ingen kampe er nemme i denne række, og vi skal yde max hver gang for at få point med hjem.

Hvis du skulle sætte en overskrift på kampen ud fra dine forventninger, hvordan vil den så lyde og hvorfor?
Optimismen bobler i Hundested – at vi har startet sæsonen som vi har gjort både pointmæssigt men lige så meget spillemæssigt hvor vi har stået sammen som hold og leveret nogle fine indsatser. Det er vel det tætteste vi kommer på et lokalbrag når Helsinge kommer på besøg og det glæder vi os max til.