Jylland Serie 1 Pulje 8

DER ER FOR ALVOR KOMMET KAMP OM PLADSERNE I HORSENS FREJA

FOTO: Horsens Freja (foto: Dorthe Adelfred)

Hvem forventer du bliver manden med de afgørende mål, samt hvem står på stregen i den anden ende og skal forhindre netmaskerne i at blafre? Samt hvordan vil du beskrive disse spilleres styrke?
– Rosendahl har set godt ud i starten med en 3-4 kasser her i træningskampene. En fysisk stærk spiller med målnæsen placeret det rette sted – lad os håbe, at han kan holde det niveau i turneringen. Herudover har vi generelt en farlig frontduo med Kevin og Ashvin også, som med deres hurtighed kan gøre det svært for mange forsvarsspillere.
Anders har i foråret fået banket sig ind på holdet med gode præstationer i kassen, og han er en ung keeper, der hele tiden forbedrer sig – jeg glæder mig til at se, hvor det bærer henad i løbet af sæsonen.

Hvilke ung spiller skal man holde specielt øje med hos Jer i efteråret, og hvorfor?
– Vores målmand Anders som nævnt før, kan være et godt bud – hans udvikling er jeg spændt på at følge yderligere. Herudover har vi fået Rugholm til, der tidligere har spillet på et højt ungdomsniveau, og det bliver spændende at se hvad han kan tilføre.

Har i fået tilgang af nye spillere hen over sommeren eller har i mistet nogen og er I styrket til efteråret?
– Vi har fået en smule tilgange, og det synes jeg bestemt styrker vores trup og bredde i særdeleshed. Der er for alvor blevet konkurrence på holdet, og det er super. Johansen er kommet tilbage fra skade, Rugholm er kommet til og så er Kramer og Falck rykket op fra U19, og deres udvikling bliver også spændende at følge. Falck skal bl.a. kæmpe med undertegnede om back positionen i højre side, og jeg har sagt til ham, at han skal gøre alt hvad han kan, for at slå mig af, men at han ikke får den gratis – der er ingen tvivl om, at han får mange kampe i fremtiden på holdet, hvis han fortsætter med den mentalitet, som han lægger for dagen hver gang, han snører støvlerne