Albaniserien

DALUM-TRÆNER: DET FORPLIGTER

DALUM-TRÆNER: DET FORPLIGTER

Hvor og hvornår starter i forberedelserne til forårssæsonen og på hvilket tidspunkt skal I træne i 2020?
– Holdet har første træning tirsdag d.3.februar kl.19:30. Måske tyvstarter vi her i midt Januar, hvor vi træner en enkelt gang om ugen indtil d.3.feb.

Bliver der serveret suppe eller har I andre faste traditioner og hvordan plejer fremmødet at være til opstart/standerhejsning hos jer?
– Da det er min første sæson i klubben ved jeg faktisk ikke helt hvad der er af traditioner, men jeg forventer at hele truppen kommer og er klar til at træne. Vi skal hurtigt se skarpe ud, da vores flotte efterårssæson forpligter her i foråret.

Hvem er træner og hvilke andre personer er tilknyttet jeres hold i foråret?
– Andreas Bech fortsætter som cheftræner og Kristian Bay-Kastrup er stadig assistenttræner for holdet

Hvordan plejer formen at være hos spillerne, når i starter forberedelserne til den nye sæson?
– Jeg er meget spændt på, at se hvilken form gutterne kommer tilbage med! Heldigvis er det nogle unge drenge, så har de bare holdt sig lidt i gang, så skal vi nok hurtigt få formen på plads. Da vi gik til ferie var formen god og generelt er det et hold, som gerne vil holde sig fit.