Danmarksserien Pulje 3

HERRE OVER EGEN SKÆBNE I HERNING FREMAD

Herning Fremad Serie 2

Hvor og hvornår starter i forberedelserne til forårssæsonen og på hvilket tidspunkt skal I træne i 2020?
– Hele Herning Fremads Senior afdeling starter d. 18 januar kl 13:00 til suppebold. Vi hygger på tværs af holdene og slutter af med sauna gus og suppe. Man kan læse meget mere på:

www.facebook.com/events/582127992547285/

Træningen vil efterfølgende ligge

Tirsdag: 19:00-21:00
Torsdag: 19:00-21:00

Hvem er træner og hvilke andre personer er tilknyttet jeres hold i foråret?
– Svend Lund fortsætter i sin stilling som Danmarksserie træner og Casper Knudsen fortsætter som spillende assistent træner. Om der kommer yderligere tilføjelser til træner staben vil den næste måneds tid afgøre. Ellers er René Mejer fortsat målmandstræner og så har vi også en stærk behandlingsafdelingen til at klare skavankerne der helt sikkert opstår i den kommende sæson. Jeg styrer selv medieafdelingen Pinkii Productions og sådan kommer vi hele vejen rundt.

Hvordan plejer formen at være hos spillerne, når i starter forberedelserne til den nye sæson?
– Spillerne har fået trænings programmer med hjem, så de er herrer over egen skæbne når man kommer tilbage fra ferie. Jeg kan så småt se på snapchat at flere er begyndt at tage det lidt seriøst og det bliver også nødvendigt. Det bliver en spændende men hård opstart for os!