Jylland Serie 2 Pulje 15

HERNING FREMAD FORVENTER EN BEDRE START

FOTO: Jesper Pinkii Christensen, Herning Fremad

Er der en person i jeres klub du gerne vil fremhæve for hans/hendes store (og måske usynlige) arbejde for klubben og hvorfor vil du gerne fremhæve denne person?
– Jeg vil da gerne fremhæve og rose Heinrich Bak. Han er vores ”Sportschef”, selvom han egentlig hader at have en titel i Fremad. Hans arbejdsbyrde får altid lige 75% ekstra når sæsonen nærmer sig sin afslutning. Aftaler med trænere, ledere, massører og forlængelser er en speciel størrelse og kan tage rigtig lang tid. Det er super fedt og meget vigtigt at han (også) klarer den arbejdsopgave i vores klub og det skal han have stor tak for !

Hvornår og mod hvem skal i spille forårets første træningskamp? Samt hvordan ser programmet ud for de andre træningskampe?
– Indtil videre er der 3 træningskampe fastlagt og der kommer helt sikkert et par stykker mere til. Vi starter ude mod Skjern GF, som vi altid spiller nogle fornuftige kampe i mod. De plejer at være en ung flok hårdt arbejdende spillere. En rigtig god modstander hvor begge hold spiller Serie 2. Ikast FC og Bording IF følger efter.
Lørdag d. 15 februar kl 14:00 vs Skjern GF (Ude)
Tirsdag d. 18 februar kl 19:00 vs Ikast FC (Ude)
Lørdag d. 7 marts kl 16:00 vs Bording IF (Ude)

Hvad er eller bliver jeres fokuspunkt i opstarten, samt hvad er begrundelse for i fokuserer specielt på det?
– I stedet for at tale om de samme ting som alle andre hold nok også vil skrive til Ligabold, så kan vi tage et andet udgangspunkt. Vi fik en forfærdelig start på efterårssæsonen i 2019 fordi vi ikke var rystet godt nok sammen. Selvom alle brændte for klubben så kunne vi ikke overfører det til banen. Så vi har meget fokus på at få en bedre forståelse for hinanden på banen og sådan som vi sluttede sidste sæson af, så er jeg helt sikker på at vi får en bedre start i år !

Hvad er dine forventninger til dig selv til den kommende sæson – hvad enten du er spiller eller træner?
– Jeg forventer (håber) at vi hurtigst muligt får point på tavlen så vi kan bygge videre på den selvtillid som point giver! I første omgang vil jeg gerne se vores Serie 2 stabilt i midten af rækken og herefter må vi se hvad det kan række til. Men vi har et par stærke nedrykkere og hold der meget gerne vil op i Serie 1, så vi skal være klar til at møde stor modstand!