Danmarksserien Pulje 2

GREVE-HOLDLEDER TROR PÅ OVERLEVELSE

FOTO: Jens Kristian Hansen, Greve Fodbold

Hvis du kaster et hurtigt blik på jeres kreds – hvem ser du så på nuværende tidspunkt som opryknings favoritter og hvorfor spår du dem, til at tage billetten et step op?
AB Tårnby virker til at være det mest driftssikre hold i vores pulje. Men med alt hvad der sker hos Ishøj IF, så kunne de også blive en farlig outsider.

Hvem forventer du ender under den triste side af stregen, når sæsonen er slut?
Ja vi ligger jo selv nederst i tabellen, så det er da nærliggende at tro, at vi kunne blive et af holdene. Det forventer jeg nu ikke kommer til at ske, men ingen tvivl om at vi bliver en 4-6 holde der skal dyste om pladserne.

Hvordan vurderer du holdendes styrke i rækken, set i forhold til jer som hold?
Tja vi slutter 2019 sæsonen af med 5 knebne nederlag i streg, så umiddelbart er der ikke det store styrkeforhold. Men puljen er del over i to stykker, hvor de fem satsende klubber er stukket af, så må vi andre kæmpe om resten.

Hvis du ser på jeres kampprogram i foråret, hvilken kamp glæder du dig så mest til og hvorfor ser du specielt frem til denne?
Vores allerførste kamp mod Frederikssund, da den skal give os en pejling om, hvor langt vi er kommet med vores arbejde i vinterpausen.