Københavnsserien

UMULIGT AT SPÅ OM FOR FC UDFORDRINGEN-ANFØRER

Foto: Jonas Haugegaard, FC Udfordringen

Hvis du kaster et hurtigt blik på jeres kreds – hvem ser du så på nuværende tidspunkt som opryknings favoritter og hvorfor spår du dem, til at tage billetten et step op?
– Husum. Både baseret på vores møde dem, men især også på det imponerende pointsnit, de formåede at holde henover efteråret. Det er en klub, der lader til at have et ekstra gear i forhold til mange af os andre både spillemæssigt, men især også i setuppet rundt om holdet.

Hvem forventer du ender under den triste side af stregen, når sæsonen er slut?
– Det er helt umuligt at spå om, og der er vel ret beset kun 3-4 hold, der, som stillingen er lige nu, kan tillade sig ikke at kigge nedad. Det er ekstremt tæt, og det samme er mere eller mindre alle kampe. Det bliver et spændende forår.

Hvordan vurderer du holdendes styrke i rækken, set i forhold til jer som hold?
– Alle hold er meget jævnbyrdige, og så er der et enkelt hold, der stikker lidt ud, og som også fortjent ligger til oprykning.

Hvis du ser på jeres kampprogram i foråret, hvilken kamp glæder du dig så mest til og hvorfor ser du specielt frem til denne?
– Der er et par kampe, hvor vi synes, vi har revanche til gode. Det gælder især kampen mod B1903, hvor vi virkelig følte, vi havde fortjent mere efter vores kamp i efteråret. Lokalopgøret mod PI er også altid sjovt, ligesom vi altid har intense og gode kampe mod Husum.