Jylland Serie 2 Pulje 21

BOLDKLUBBEN VESTKYSTEN VIL LIGGE AFSTAND TIL BUNDEN

BOLDKLUBBEN VESTKYSTEN BOLDKLUBBEN VESTKYSTEN

Hvis du kaster et hurtigt blik på jeres kreds – hvem ser du så på nuværende tidspunkt som opryknings favoritter og hvorfor spår du dem, til at tage billetten et step op?
– Jeg synes det er en utrolig spændende pulje, med rigtig mange stærke hold. Der er både nedrykkere som selvsagt bør være gode, og flere stærke oprykkere. Jeg tror det bliver en meget tæt pulje hvor alle kan slå alle. Når det er sagt så har jeg stor respekt for Esbjerg IF 92. De rykker ned fra serie 1 med 20 point igennem playoff kampene. Det syns jeg er en hård skæbne, og i mange andre sæsoner ville 20 point være rigeligt til overlevelse. Jeg er dog ret sikker på at træner Bent Pedersen forsøger at skubbe favoritrollen fra sig. Så kan han jo passende skubbe den over på Grindsted. De har meldt utroligt offensivt ud. En ny storsponsor i ryggen har resulteret i en offentligt udmelding om at de skal spille danmarksserie indenfor de kommende år. Alt andet end en oprykning vil jo være en kæmpe fiasko for dem, med sådan en udmelding. Jeg glæder mig til at krydse klinger med nogen rigtig stærke hold, og hvis vi kan ramme vores topniveau tror jeg på vi kan udfordrer alle hold i puljen.

Hvem forventer du ender under den triste side af stregen, når sæsonen er slut?
– Det tør jeg ikke spå om. Jeg tror alle hold har en forhåbning om at klare frisag. Men med de nye playoff kampe, og det der kunne tyde på at blive en tæt pulje, tror jeg godt de kommende nedrykkere kan ryge ned selvom de har fået mange point. Når jeg kigger på puljen så kan jeg virkelig ikke udpege en nedryknings ”favorit”. Men de hold som er oprykkere, blandt andet os selv, skal nok i første omgang forsøge at få afstand til den ende af tabellen.

Hvordan vurderer du holdendes styrke i rækken, set i forhold til jer som hold?
– Som sagt synes jeg der er mange stærke hold. Jeg er dog også af den overbevisning af hvis vi kan holde niveauet fra foråret kan vi sagtens spille lige op med alle hold. Jeg vil vurdere at Grindsted, Esbjerg IF92 og Spangsbjerg er de stærkeste. Stabilitet, skader og form afgøre meget når vi kommer i gang, så det bliver spændende at se hvordan puljen former sig.

Hvis du ser på jeres kampprogram i foråret, hvilken kamp glæder du dig så mest til og hvorfor ser du specielt frem til denne?
– Jeg glæder mig til alle vores kampe, men især vores hjemmekampe. Der er altid godt besøgt på BV Arena og go stemning. Det vil vi forsøge at bidrage til på banen med go underholdning. Jeg glæder mig ikke kun til én enkelt kamp. Vi har haft en lang vinterpause og nu glæder mig jeg mig bare helt sindsygt til at komme på træningsbanen sammen med alle spillerne og forberede os på at spille om point.