Jylland Serie 1 Pulje 8

DE STILER EFTER FORBEDRING I HORSENS FREJA

FOTO: Horsens Freja (foto: Dorthe Adelfred)

Hvad er klubbens målsætning i forårssæsonen og er den realistisk – hvorfor/hvorfor ikke?
– Vi skal naturligvis, altid stile efter at forbedre os, så jeg vil sige, at målsætningen er, at forbedre vores tredjeplads i efteråret til en top 2 placering her i foråret. Det mener jeg burde være muligt, givet ud fra, at vi kun har haft en enkelt afgang, men til gengæld har fået en 4-5 nye meget interessante spillere ind på holdet.

Hvilket personligt mål har du i forårssæsonen?
– Som tidligere nævnt, så bliver det forhåbentligt en masse spilletid, men jeg vil hellere kigge på vores kollektive mål.

Er der kommet nye spillere til klubben, samt er der også røget nogle den “forkerte vej”?
– Det er der – vi har fået flere nye interessant spillere ind, som vi glæder os til at få integreret på holdet. Mads Sørensen, vores dygtige unge midterforsvar er desværre taget “hjem” til Hovedgaard, og vi kommer til at savne ham. Til gengæld har vi fået Søren Mortensen ind på fuld damp, på samme position som Mads. Søren har tidligere spillet på højere niveau, og det bliver spændende at følge. Herudover har vi yderligere tilgang og prøvetræning af spillere fra forskellige niveauer over og under serie 1 på prøve, og det lover godt.

Hvilken betydning får de ovennævnte til- og afgange for jeres hold?
– Det giver os en større bredde i hele truppen, det er klart. Det gør, at vi forhåbentlig også kan få bygget lidt på vores 2. hold, som vi gerne ser tager turen op i serie 3 igen snarest muligt.