top banner
top banner
top banner
Jyllandsserien 1 Pulje 1

FORLØSENDE SÆBY-SEJR OVER HOBRO

IF Skjold Sæby

Hvem mødte I denne weekend og hvad blev resultatet af kampen?
Vi mødte Hobro IK på hjemmebane i årets første kamp. Vi vinder fortjent 4-1 – en stor forløsning for hele holdet.

Hvis du ser på kampen over alle 90 minutter, føler du så resultatet stemmer overens med spil og chancer?
Overordnet set over 90 minutter, så var det en fortjent sejr. Vi var dog presset i bund de første 10 minutter, hvor vi lige skulle finde fodfæste i den hårde vind med en svær græsbane. I denne periode, kunne Hobro godt have kommet foran, også kunne kampen være blevet en helt anden. Vi fik heldigvis justeret på nogle ting, og fik spillet ud i de rum, som vi gerne ville ramme Hobro på. Det skal samtidig siges, at banen var fin taget årstiden i betragtning. Der var i ugens løb blevet kæmpet en hård kamp, for at få banen gjort klar til kamp, og det fortjener en stor cadeau.

articles banner

Hvordan vil du beskrive jeres modstanders præstation i kampen og hvorfor?
Hobro IK er et stærkt hold, og de bliver også et af topholdene i rækken. De ramte slet ikke deres vanlige niveau fra sidste år i lørdags. Hvorfor og hvordan har jeg svært ved at svare på som Skjold spiller. Vi gav ikke mange chancer væk i åben spil, og når vi fik bolden, så ramte vi Hobro i de områder, som vi havde snakket om inden kampen. Jeg er dog glad for, at vi ikke har Hobro i næste kamp, for jeg tror, at der kommer en trodsreaktion næste weekend fra dem.

Hvilken overskrift synes du er mest passende for weekendens kamp?
Vinden blæste Skjolds vej mod Hobro IK. Det er refereret til vores 3-0 mål, hvor en Hobro spiller vil ligge en diagonal bold på tværs af banen, men blæsten ender med at tage bolden med ned i eget mål. Det så helt vildt mærkeligt ud, og det afgjorde vel kampen helt.