Jylland Serie 2 Pulje 14

SVÆRT AT VURDERE STYRKEN SOM OPRYKKER, UDTALER HANSTHOLM-SPILLER

FOTO: Hanstholm IF

Hvordan vurderer du holdendes styrke generelt set i rækken, set i forhold til jer som hold?
– Som oprykkere er det svært for os at vurdere, vi må formode at de hold vi kommer til at møde, er vant til at spille i højere tempo end os selv. Så vi skal hurtigt vænne os til det højere tempo i Serie 2, så vi kan være med.

Hvem tror du bliver forårets unge stjerneskud hos jer, og hvad er grunden til man skal holde ekstra øje med ham hen over foråret? Samt hvem er den ”oversete” stjerne hos jer og hvorfor er han vigtig for jer?
– Vi har rigtigt mange dygtige spillere i klubben, så det er svært at udpege en enkelt og vil jeg heller ikke sætte navn på de unge spillere, for ikke at lægge unødigt pres på deres skuldre. En overset stjerne på vores hold, kunne være en mand som Martin Villumsen, som ser ud til at være i fin form og en sindssyg dygtig central midtbanespiller. Ham forventer jeg mig meget af.

articles banner

Hvilken spillestil forventer du I griber forårets kamp an med? Samt lægger i taktik ud fra jeres modstander, eller stoler i så meget på egen spillestil, at I altid bruger ”Plan A”?
– Vi laver som sådan ikke om på vores koncept, alt efter hvem vi møder. Vi har en klar idé om hvordan vi spiller fodbold, og den vil vi forsøge at holde fast i. Der er selvfølgeligt altid lidt småjusteringer rent taktisk, alt efter hvilken modstander vi møder.

Hvad forventer du af det kommende forår for jer som hold og dig generelt set?
– At vi får skrabet en helt masse point sammen og rent personligt holde et højt stabilt niveau i midterforsvaret. Forhåbentligt uden skader.