Jylland Serie 2 Pulje 21

Vejen-målmand: Grindsted er selvudnævnte favoritter

Vejen Vejen

Hvilken serie og række kan man finde jer i, når efterårssæsonen sparkes i gang?
– Vi spiller i Serie 2, pulje 21

Hvad er klubbens officielle målsætning for den kommende sæson?
– Der er ikke meldt en officiel målsætning ud, så vidt jeg er informeret.

Hvem ser du som favorit til op- og nedrykning i jeres pulje?
– Jeg læser mig frem til at Grindsted er selvudnævnte favoritter i rækken – den favoritværdighed må de hjertens gerne tage for min skyld. Derudover har jeg stort set intet kendskab til de andre hold i puljen udover Oksbøl som vi var i pulje med for nogle sæsoner siden i serie 1. Men når mit kendskab kun rækker til dette hold, så vil jeg ikke spå om hvem der tager nedrykningspladserne – men jeg hører dog at puljen skulle være rigtig stærk.

Hvorfor?
– Grindsted har igangsat et ambitiøst projekt, der skal bringe dem op igennem rækkerne i løbet af relativt få år. Dertil kan jeg læse mig frem til at de også har fået nogle solide sponsoraftaler på plads, der skal tilføre noget økonomi til klubben. På den front vurderer jeg at de står markant stærkere end resten af holdene i puljen.

Hvor forventer du, at I ender i rækken?
– Jeg håber at vi som minimum lander i den bedste halvdel og undgår playoff om nedrykning

Hvorfor?
– Vi har igen haft stor udskiftning i vores smalle trup, men jeg mener at vi har den fornødne kvalitet til at matche den målsætning.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.a