Jylland Serie 2 Pulje 20

Vejen tror og håber på opstart d. 14. april

Vejen Vejen

Hvordan vurderer I, at spillernes generelle form er lige nu?
– Konditions- og styrkemæssigt tror jeg vi er godt med, men jeg tror vi ligger et stykke fra vores kampform i og med at vi ikke træner med bold eller sammen for den sags skyld.

Hvordan holder I formen ved lige?
– Folk cykler, løber og træner styrke så vidt det er muligt hjemme hos dem selv.

Hvad tænker du om DBU’s håndtering under corona-krisen?
– De har lavet en god og korrekt håndtering i min optik. Stor respekt for det arbejde der er lavet og de beslutninger man har været nødsaget til at tage.

Hvordan håber du forårssæsonen bliver afviklet?
– Fra et fodboldmæssigt synspunkt håber jeg at vi kommer til at spille alle 14 kampe.

Hvorfor?
– Som jeg har set andre udtale her på siden, så bliver sol og vind fordelt mest lige over 14 kampe, ikke kun over 7 kampe – den betragtning er jeg meget enig i.

Hvilken alternativ måde kunne du se som en acceptabel løsning at afvikle forårssæsonen på?
– Alternativet må være at spille 7 kampe, men det er langtfra en optimal løsning. I så fald vil det bliver 7 finaler uden plads til svipsere.

Hvornår forventer I, at I kan gå i gang med den normale træning igen?
– Jeg tror og håber på at vi træner igen den 14/4. Min tro er baseret på at fodbold spilles under åben himmel med max 25 personer indenfor kridtstregerne. Så må man lave nogle tiltag omkring afstand på tilskuerpladserne, såfremt det skulle blive nødvendigt.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK. VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.