Jylland Serie 1 Pulje 7

Vejgaard-Serie 1-cheftræner: Aabybro har været dygtige til at forsvare eget mål

Arkivfoto: Vejgaard B

 

Hvordan vil I gribe kampen an?
Som alle øvrige kampe med udgangspunkt i os selv. Selvfølgelig har Aabybro nogle spillere og et koncept, vi vil forholde os til, men fokus vil være på egen gøren og laden.

Hvordan vil I forberede jer til opgøret?
Med det uhørt pressede program, vi gennemgår p.t., går vi fra kamp til kamp, så der bliver ikke øvet på træningsbanen. I den forgangne uge har vi spillet lørdag, mandag og torsdag, og den næste uge er der kamp søndag, onsdag og søndag.

Hvem, synes du, er favorit til at snuppe de tre point, og hvorfor?
Aabybro har førertrøjen i rækken, så mon ikke, favoritrollen tilfalder dem.

Regner du med, at I får meget opbakning til opgøret, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Forventer da, en del tilskuere på Spar Nord Arena i Vejgaard, hvor der forventes godt vejr, kolde fadøl og grillede pølser.

Hvilke styrker har jeres modstander, og hvordan skal I undgå, at de kommer til udtryk?
Aabybro har været dygtige til at forsvare eget mål, så vi skal være kreative i offensiven. Derudover har de jo rækkens topscorer, som vi nok også lige giver lidt opmærksomhed.

Har det hårde kampprogram sat sit præg i truppen, og hvordan kommer det til at påvirke opgøret?
Ja, programmet slider i den grad på truppen, og det går jo samtidig udover muligheden for at træne regelmæssigt.

Kommende kamp:
Modstander: Aabybro IF
Kampsted: Spar Nord Arena
Dato & klokkeslæt: Søndag 13. juni klokken 16

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

 

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]