Jylland Serie 1 Pulje 7

Vejgaard-Serie 1-cheftræner: Der vil blive kamp om pladsen på stregen

FOTO: Vejgaard B

Hvilken spiller, forventer du, bliver jeres målkonge i foråret, og hvorfor tror du på ham?
Tror og håber, at vores scoringer vil blive fordelt på flere spillere, så vi ikke bliver afhængige af en enkelt målkonge. Dog vil jeg bestemt hilse det velkomment, hvis der er én, der vælger at sparke 15 kasser ind i foråret.

Hvem bliver forårets unge stjerneskud, og hvad er grunden til, at man skal holde ekstra øje med ham?
Vi vil uden tvivl få et hold med en ung gennemsnitsalder, så jeg er sikker på, at flere spillere vil byde ind på titlen som forårets unge stjerneskud.

Hvem er den ”oversete” stjerne hos jer, og hvorfor er han vigtig for jer?
Vi har ingen “oversete” stjerner. Holdet vil komme til at fremstå som stjernen, ingen over og ingen under.

Hvem står på stregen hos jer, og hvad er jeres målmands største styrke?
Som det ser ud, vil der blive kamp om pladsen på stregen, da der er tre-fire mand, der skal kæmpe om pladsen. Den hårde konkurrence vil forhåbentlig betyde, at vi på den position står godt rustet, uanset hvem der napper pladsen.

Hvis klubben har fået nye spillere til, hvilke forventninger har du til dem, og hvilke kvaliteter besidder de?
Som reserver til klubbens Danmarksserie-mandskab kan eventuelle til- og afgang i Danmarksserie-truppen jo smitte af på os. Derudover har et par nye ansigter meldt deres ankomst, så det er jo blot med til at øge konkurrencen. Skulle man have lyst til at prøve talentet af, er man altid velkommen i Vejgaard B.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]