Københavnsserien

Vigerslev Bk.-anfører: Der kommer ufattelig mange grimme løb når vi starter op igen

Vigerslev Boldklub – Foto – Vigerslev Boldklub

Hvor og hvornår starter I forberedelserne til den nye sæson, og på hvilket tidspunkt skal I træne?
Forberedelserne er så småt startet til forårssæsonen. Nu havde vi set frem til at starte træning her i den nærmeste fremtid, men vi må se, hvad det bliver til i forhold til corona-restriktionerne og så videre. Ellers så styrer folk selv, hvilken form de kommer tilbage i. For uanset hvad, så kommer der til at være ufattelig mange grimme løb, når vi starter op igen. Og vi aner jo intet om, hvornår turneringen bliver skudt i gang igen, så det handler jo bare om at være klar til hvad som helst, når vi starter op.

Har I nogle faste traditioner, og hvordan påvirker corona-restriktionerne disse?
Vi har ikke de store faste traditioner på boldbanen, men jeg kan da røbe, at coronaen fuldstændig smadrer vores velkendte opstartsfest. Der plejer at være god knald på fra start til slut. Der er altid nogle sjove indslag og god stemning i klubben. Man ved aldrig, hvad Noller finder på. Det kunne være alt fra at hejse Falle op i flagstangen eller smække et kanonslag i Flulles støvler.

Hvordan plejer formen at være hos spillerne, når I starter forberedelserne til forårssæsonen? 
Det er meget op og ned. Nogle spillere bruger ferien på 100 procent ferie, mens andre lige nupper et par løbeture med den fysiske træner Permos i Kystagerparken, hvor djævlebakken altid er et sikkert hit. Så kan det være, vi bliver belønnet med en pølle hos vores storsponsor pølsevognen Verdensmesteren på vej hjem fra løbeturen.

Hvem er træner, og hvilke andre personer er tilknyttet jeres hold i foråret? 
Coach Jackie er ved roret og har fået den legendariske Khang ind som assistent. Khang er en rutineret gut, som også selv har spillet samlet omkring 1700 seniorkampe for næsten alle klubber i Hvidovre og omegn. Og muligvis er det her Peles scoringsrekord kan være i fare, for Khang har muligvis scoret omkring 2300 mål i hans karriere. Men nok om det. Han har været træner på højt niveau før og bliver helt klart en kæmpe gave til vores hold og til at supplere med Jackie. Så har vi Niels Noller, som vi ikke har set siden 2018, fordi han har taget alle træneruddannelser og trænerkurser, der findes. Så han kommer også med en masse øvelser og rutine, som vi kan få gavn af. Alt i alt et verdensklasse trænercrew, som har spillernes fulde opbakning og respekt.

Er der én person i jeres klub, du gerne vil fremhæve for hans/hendes store (og måske usynlige) arbejde for klubben, og hvorfor vil du gerne fremhæve denne person?
Der er ingen tvivl.. Alle i klubben ved, hvem der skal peges på i dette tilfælde. Vores holdleder Alexander Mau. En fuldkommen legende, som gør alt for vores klub. Han står i klubben som første mand hver gang, der er enten kamp eller træning, og han er som regel også den sidste, der går. Uden Mau ville der ikke være alle de nødvendige midler, som man skal bruge som fodboldhold. Der er altid vand i dunkene, pumpede bolde, rent tøj, og ellers er han altid i godt humør. En mand man altid kan komme til, hvis man vil have en sludder for en sladder eller bare hænger lidt med mulen. Der er mange, man ellers kan fremhæve i klubben, men synes helt klart Mau fortjener den største respekt for hans arbejde i og for klubben. Kæmpe dejlig dreng.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]