Københavnsserien

Vigerslev Boldklub-assistent: ‘Vi regner altid med, at der bliver gået til den i duellerne’

Anders Jochumsen – nummer tre fra venstre og Kenni Kildeskov Olsen – nummer to fra venstre – Foto – Anders Jensen

Hvilke forventninger har du til opgøret?
Vores forventning er endnu en spændende kamp hjemme mod et godt NB Bornholm-hold.

Hvordan har I forberedt jer til kampen?
Vi har haft en god træningsuge samt fået en del info på Bornholm, så vi føler os klar til at løse opgaven. Vi glæder os til at byde NB Bornholm velkommen.

Tror du, at det bliver et hårdt spillet opgør, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Ved ikke, om vi føler, den bliver en hårdt spillet kamp. Vi regner altid med, at der bliver gået til den i duellerne, men selvfølgelig på fair vis.

Regner du med, at I får stor opbakning til opgøret, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Ja, vi håber da, at vi igen får en del tilskuerefans, som kommer og bakker drengene op. Den bliver nok lidt svær med udeholdets fans denne gang, da de har en lille bid vej til Valby.

Hvem kommer til at shine på jeres hold, og hvorfor har du netop fidus til ham?
Vi tror meget på holdet som helhed igen. Vi har syv point for tre kampe, som vi er rigtig tilfredse med Anders og jeg. Vi skal vinde kampen som hold. Men kan vores angribere blive ved med at lave kasser, gør det selvfølgelig tingene nemmere for os. Så dem tror vi meget på og har også store forventninger til dem.

Kommende kamp:
Modstander: NB Bornholm
Kampsted: Valby Idrætspark, opvisningsbanen
Dato & klokkeslæt: Lørdag 18. september klokken 15.30

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]