Danmarksserien Pulje 1

KARLSLUNDE HOLDT PLACERING HEN OVER FORÅRET

FOTO: Karlslunde IF

Dommerne har fløjtet for sidste gang dette forår – hvor endte i henne i tabellen og er du tilfreds med Jeres slutplacering – hvorfor eller hvorfor ikke? Samt når du tænker tilbage på Jeres målsætning før efteråret gik i gang, levede i så op til denne? Og hvis ikke hvad gik der i dine øjne galt?
– Vi endte som nr. 3 i rækken, hvilket også var vores placering ved vinterpausen. Målet for foråret var ikke at tabe position i tabellen og eventuelt rykke en enkelt plads frem. Jeg havde ikke set det komme, at Herlev skulle have så godt et forår med deres utroligt smalle trup, så de overhalede os desværre, selvom vi rendte om hjørner med dem i vores sidste opgør mod dem.

articles banner

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, hvad ville du så evt. gerne I som hold havde gjort anderledes i løbet af foråret, når du kan stå og se tilbage på nuværende tidspunkt, eller gik alt ”bare” som planlagt?
– En anden gang er det bedre at veksle et par uafgjorte til en sejr. De fire første kampe ender med et kryds, hvilket fuldstændig spiller os ud af kampen om de helt sjove pladser. Det tog os for lang tid at indhente Avedøre.

Hvis du ser tilbage på foråret, hvilket hold vil du så betegne som ”forårets hold” og hvorfor? Samt hvilket hold levede derimod ikke op til de forventninger du havde og hvorfor? Samt hvordan mener du har niveauet i Jeres kreds har været generelt set?
– Som nævnt: Herlev gør det utroligt flot, men det er umuligt at komme udenom Holbæk, der fortjent rykker op. De tabte vist ikke en eneste kamp i foråret og den klasse og kontinuitet er noget at efterstræbe for alle hold. GVI overrasker lidt negativt i foråret, hvilket er forunderligt, da deres oliekilde i baghaven ofte kan tiltrække en masse dygtige spillere. Men de fik det ikke helt til at hænge sammen i denne sæson, hvorfor de nok også selv er lidt skuffede over resultatet. Det er umuligt at sige noget om niveauet i rækken andet end: vær klar på dagen, for alle slår alle(bortset fra Holbæk, der ikke taber).