Jylland Serie 2 Pulje 20

Vigtige point på spil i topstrid

AGF_AarhusNew.png

Hvis du skal ’sælge’ opgøret. Hvad kan tilskuerne så forvente af opgøret?
Det er jo en rigtig vigtig kamp for begge mandskaber. Vi står selv tilbage med tre “Finaler”, idet vi ligger i tæt kamp med FC Horsens om førstepladsen i gruppen. Samtidig kan vi sikre os en top 2-placering med en sejr. Omvendt har Hedensted alt at spille for, hvis de skal holde sig inde i kampen om oprykning, og de har brug for en sejr for at holde liv i deres håb om en topplacering.

Tror du, at det bliver en målrig affære, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Vi har jo en tendens til at spille målrige kampe, og vores seneste kamp mod Hedensted sluttede 2-2, så man kan nok godt forvente minimum et par kasser igen i weekenden.

Hvilken type bane skal I spille på, og kommer det til at få indflydelse på opgøret?
Det er vist Hedensteds fede kunstgræsbane, vi skal spille på og det er jo noget, som begge hold er vant til at spille på så jeg tror, at vi kan få god fodbold at se!

Hvem ser du som favorit til at snuppe sejren, og hvorfor?
Vi håber jo virkelig på at levere en toppræstation, men mandskaberne er som udgangspunkt meget lige. Så det kommer meget an på, hvem der rammer dagen og det håber jeg da, at vi gør!

Hvordan tror du, at opbakningen bliver til mandskabet?
Jeg tænker, at der kommer en del for at se Hedensted, så dem vil jeg gerne give en rigtig dårlig oplevelse.

Kommende kamp:
Modstander: Hedensted IF
Kampsted: Hedensted Stadion
Dato og klokkeslæt: Lørdag d. 16. oktober kl. 13:30

 

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED