Jylland Serie 2 Pulje 24

Vinding SF-cheftræner: Der løber en lille glemt juvel rundt i Nasr Assi

Vinding SF – Foto – Vinding SF

Hvilken spiller, forventer du, bliver jeres målkonge i foråret, og hvorfor tror du på ham?
Jeg tænker at vores nye spillende assistenttræner Morten Koed Jensen er ved at komme i topform med alt det løben rundt i naturen og inde på værkstedet, så han kommer til at hagle kasser ind. Han spidskompetence er uden tvivl, at han kan løbe solen sort og kan presse hele modstanderens forsvar ene mand. Og når man spiller i nummer ti, så er man jo selvskrevet til også at sparke straffe og frispark på kanten af feltet, så den topscorertitel er hjemme. Og skulle han spille af helvede til en enkelt kamp, så kan man altid snakke sig på holdet ugen efter med en god middag og en flaske vin til coach.

Hvem bliver forårets unge stjerneskud, og hvad er grunden til, at man skal holde ekstra øje med ham?
Der løber en lille glemt juvel rundt i Nasr Assi. Han er blevet lidt glemt det seneste år som U19, og vi håber, hans udvikling fortsætter med en opadgående kurve. Udover det så er det fandeme i foråret, at Ørnen fra Vinding skal ud og flyve højt på himlen. Han er tilbage, hvor han er bedst på banen, og han har været på træningsbanen og gøre tordenfoden endnu mere farlig. Han bliver farlig for enhver modstander, og samtidig så virker det til, at hans nye hår og tvivlsomme skægvækst har gjort ham sublim på bolden, og så har han fået et bedre overblik, efter han er begyndt at spille med hårbånd.

Hvem er den ”oversete” stjerne hos jer, og hvorfor er han vigtig for jer?
Den oversete stjerne må uden tvivl være den gamle kaptajn. Han har været godt gemt ude på backen, men rygtet går på, at han skal spille på toppen sammen med assistenttræneren i den nye 3-5-2 formation, som vi vil praktisere i foråret. Han sparker teknik og energi bliver godt at se i Serie 2.

Hvem står på stregen hos jer, og hvad er jeres målmands største styrke?
Der er kommet en ny mand til, som nok vil overraske de fleste, men kan man ikke outshine coach til træning i interval, kan man ikke stå i weekenden. Så der skal kæmpes hårdt for at han kan komme på holdkortet.

Hvis klubben har fået nye spillere til, hvilke forventninger har du til dem, og hvilke kvaliteter besidder de?
Forventninger til de nye er store. Der kommer lidt mere rutine ind, men også noget ung fed energi, som er svær at styre for modstanderne. Noget mere løbekapacitet på toppen og i forsvaret gør os endnu farligere.

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]