Jylland Serie 2 Pulje 18

Vivild IF skal spille to kampe: Meget lige kamp og intenst lokalopgør

Vivild IF – Foto – Vivild IF

Hvis du skal ’sælge’ opgørene. Hvad kan tilskuerne så forvente af opgørene?
I denne uge har vi to opgør på udebane mod henholdsvis Aarhus Fremad (torsdag) og Kolind/Perstrup IF (lørdag). Torsdag kan tilskuerne forvente sig en meget lige kamp, der formentligt først bliver afgjort til sidst, og lørdag kan tilskuerne forvente sig et intenst lokalopgør.

Tror du, at det bliver målrige affærer, og hvorfor eller hvorfor ikke?
Jeg tror ikke, at det bliver nogle målrige affærer, da vi hjemme slog Aarhus Fremad med 1-0, og da vi hjemme spillede 1-1 mod KPI.

Hvilken type bane skal I spille på, og kommer det til at få indflydelse på opgøret?
Torsdag skal vi spille på Aarhus Fremads kunstgræsbane, og det passer begge hold fint. Lørdag skal vi spille på Kolind Stadions græsbane, og her skal der arbejdes så hårdt for sagen, at der kommer græs på knæene.

Hvem ser du som favorit til at snuppe sejrene, og hvorfor?
Torsdag mod Aarhus Fremad må vi påtage os favoritrollen, da vi vandt den omvendte kamp med 1-0, og lørdag mod KPI er ingen af de to hold vel favorit.

Hvem skal I holde ekstra øje med hos modstanderholdene, og hvorfor?
Aarhus Fremad har et par store spillere, som de bringer frem på dødbolde, og så har de et par hurtige kantspillere. Hos KPI skal vi holde et ekstra øje med Jakob Degn og lynhurtige Martin Holm, men dem kender vi efterhånden ret godt.

Hvordan tror du, at opbakningen bliver til mandskabet?
Jeg tror ikke, at der kommer så mange tilskuere til kampen i Aarhus på torsdag, men på lørdag i Kolind kan vi håbe på et velbesøgt lokalopgør.

Kommende kampe:
Modstandere: Aarhus Fremad og Kolind/Perstrup IF
Kampsteder: Riisvangen Stadion (kunstgræsbanen) og Kolind Stadion
Datoer & klokkeslæt: Torsdag 14. oktober klokken 18.30 mod Aarhus Fremad og lørdag 16. oktober klokken 16 mod Kolind/Perstrup IF

TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK – TIP LIGABOLD.DK.

HAR DU ET TIP OM EN GOD HISTORIE I DIN KLUB, SÅ SKRIV HJERTENS GERNE TIL LIGABOLD@BOLD.DK VORES MÅL ER AT KOMME VIDT OMKRING I FODBOLDDANMARK, OG DET KAN DINE TIP HJÆLPE OS MED.

[TheChamp-FB-Comments language="da_DK"]